onsdag den 21. august 2013

tip til billigere helsekostvare

Det er ingen hemmelighed at PCOS er en halv dyr sygdom at have, ud over medicin og nåle er maden også noget dyrere at lave fordi man skal bruge specialvare fra helsekosten hvis det skal være bare nogenlunde spændende...

For et par måneder siden fik jeg et tip om den amerikanske netshop iHerb, der har alt lige fra kosttilskud til shampoo og babylegetøj. Jeg har bestilt der fra 3 gange og jeg er super tilfreds, både med kvaliteten på varerne, priserne og kundeservicen.


Et billede af mit første køb som eksempel...

Økologiske kokosflager til $ 3.20 for 200 g, perfekt som snack eller pynt på kager

Økologisk mandelmel til $ 5.39 for 284 g, denne her er af hele mandler med skal

Økologisk kokosfibre til $ 4.80 for 454 g, til bagværk

Økologisk vaniljeekstrakt uden tilsat sukker til $ 8.14 for 118 ml, til bagværk, desserter mm.

Frysetørrede hindbær uden tilsat sukker til $1.50 for 10 g, bruges som snack eller pynt til kager

Økologisk læbebalsam med granatæble, freebie gave der normalt koster $ 0.85

Der ud over var der også et lommespejl og gratis prøver på fiskeolie og stevia med i pakken


Pakken sendes jo fra USA og falder derfor ind under toldreglerne, bor man i Danmark betyder det at man kan købe for 80 dkr eksk. fragt uden at der kommer gebyrer, moms og told på pakken. Det lyder ikke af meget, men man kan alligevel putte en del i kurven før man kommer derop af.

Fragten fra USA er mange steder tordende høj, men hos iHerb kan man bestille op til 4 lbs. (1814 g) for $4, systemet tæller selv vægten sammen så man hele tiden ved hvad fragten er.

Siden har også en stor afdeling for gluten allergikere, skønheds-lir eller hvis man bare går efter økologi.
Husk altid at tjekke fanebladet freebies ud, hvor man gratis kan vælge en gave (den tæller dog med i vægten på pakken)

Hvis man har lyst til at prøve så kan man indtaste min promote kode HZM939, så får man en rabat på $5 hvis man bestiller en mindre ordre under $40.

Bor man i Sverige eller andre steder med mere lempelige toldregler så har jeg lige bestilt 1 kg proteinpulver fra Sun Warrior til $42.59 hvor det samme produkt koster 409 dkr hos netslank på tilbud.

Frökusar (kerneboller)

Disse kerneboller hedder Frökusar på svensk, de har et højt fiberindhold takket være kokosfibrene og fiberhusk. Det giver samtidig en fastere struktur og mere krumme end mange PCO boller der har en meget blød og flad struktur.

Opskriften er fra et svensk bagemagasin, Bakat & gott


6-7 stk alt efter hvor store man laver dem

    4 æg
 1½ dl tyrkisk yoghurt (jeg brugte skyr, man kan også bruge græsk yoghurt)
    2 dl mandelmel
    1 dl hørfrø
    1 dl hakkede solsikkekerner (jeg brugte hele)
2 spsk kokosfibre
2 spsk fiberhusk
  1 tsk bagepulver
 ½ tsk salt

1. Pisk æggene luftige, bland med yoghurten.
2. Bland de tørre ingredienser og vend dem i dejen. Lad dejen trække i 10 min.
3. Form dejen til 6-7 lidt flade boller. dup lidt vand på og drys solsikkekerner over.
4. Bages ved 190 grader i ca. 25 min. til de er gyldne
5. Køl af på bagerist

Jeg har haft succes med både at nedfryse og at riste dem på brødrister

mandag den 19. august 2013

kokosmuffins

Kage nr. to på sommerhusturen blev selvopfundne kokosmuffins, da jeg ikke lige kunne finde en opskrift som passede med hvad jeg ønskede smagsmæssigt og hvad jeg havde hjemme...


ca. 20 stk.

 100 g blødt smør
    3 dl sukker
    2 æg
   2 tsk vaniljesukker
    2 dl kokosmælk
    4 dl hvedemel
    2 dl kokosmel (evt. lidt ekstra til pynt)
2½ tsk bagepulver
  ½ tsk salt

1. Sæt ovnen på 175 grader
2. Pisk smør, sukker og vaniljesukker cremet.
3. Tilsæt æggene, ét ad gangen.
4. Bland de tørre ingredienser og tilsæt dejen skiftevis med kokosmælken.
5. Fordel i forme og drys evt. lidt ekstra kokosmel på toppen.
6. Bag i midten af ovnen ca. 15-20 min.



Chokolade kage med cremet frosting

Hold da op... laaaang sommerpause på bloggen. Min PCO har været helt slem her i sommerens varme så jeg er kommet lidt bagud med alting...men jeg har alligevel fået bagt en del så I skal ikke snydes for lidt opskrifter...

Vi var i Ebeltoft på sommerhus tur her i juli hele venneflokken, det er smadder hyggeligt selvom vi er nogen flere en huset kan bærer efterhånden... Hvor der er hjerterum er der husrum som man siger....

Jeg bagte den her brownie/chokoladekage fra Leila Lindholms One More Slice, det her er den helt klassiske dog med tilsætning af groft hakkede hasselnødder i dagens anledning, men den kan tilsættes alle slags nødder, bær, chokoladestykker, M&Ms eller hvad man lige har lyst til...

 
 
En bradepandekage (24 stykker)

350 g blødt smør
   6 dl sukker
   3 dl god kakao
   1 dl lys sirup (alternativ honning)
½ tsk salt
   6 æg
   3 dl hvedemel
100 g hk. hasselnødder (valgfri)

Frosting:
 120 g blødt smør
    9 dl flormelis
 1½ dl god kakao
   2 tsk vaniljesukker
 200 g Philadelphia
1 spsk nylavet varm kaffe

1. Sæt ovnen på 175 grader (varmluft)
2. Pisk smør og sukker cremet
3. Tilsæt kakao, sirup og salt
4. Rør æggene i, ét ad gangen. Vend melet i til sidst
5. Hæld dejen i den smurte form
6. Bag kagen i midten af ovnen i 30-35 min. den skal være lidt fugtig i midten

Frosting-.
1. Pisk smør, flormelis, kakao og vaniljesukker cremet
2. Tilsæt Philadelphia og kaffen og pisk til en ensartet og cremet frosting
3. Fordel på den afkølede kage

Det er i øvrigt tørrede spiselige blomster der er strøet over kagen med løs hånd

onsdag den 22. maj 2013

Amerikansk gulerodskage

Det her er en opskrift jeg fandt for et par år siden hos Birthe på http://www.newyorkerbyheart.com/
derinde hedder den gulerodskage fra New Orleans, den er som mange amerikanske kager hverken fedtfattig eller sukkerfri, men den plejer at falde i god jord hos de fleste så da kæresten skulle have feriekage med før vi rejste til Cypern så blev det den...

Jeg lavede den i min store bradepande og lavede derfor dobbeltportion, men 1,5 portion kunne have gjort det for jeg kunne næsten ikke få mast låget over, hvad også gør at frostingen ikke er monster pæn på billedet da jeg glemte at tage billede før jeg forsøgte mig med låget...

 
 
En portion som skrevet nedenfor passer med en springform...
 
375 g sukker (jeg bruger 325-350 g)
3 dl majsolie (eller anden smagsneutral olie)
4 æg
300 g mel
1 spsk. kanel
1 tsk. fint salt
2 tsk. natron
350 g revne gulerødder
50 g let ristede hakkede valnødder
 
Frosting:
125 g Philadelphia
50 g blødt smør
2 tsk. vaniljesukker (eller efter smag)
200-250 g flormelis (kan justeres efter hvor sød man ønsker frostingen)
 
ristede valnødder til pynt
 
Pisk sukker og olie cremet og pisk æggene i ét ad gangen.
Bland mel, kanel, salt og natron og rør det i dejen.
Vend gulerødder og nødder i til sidst.
Hæld dejen i en smurt form.
Bag ved 175 grader i ca. 60 min.
Afkøl på rist og forbered i mellemtiden frostingen.
 
Pisk Philadelphia og smør cremet.
Tilsæt vanilje og flormelis og pisk frostingen glat.
Smøres på den helt kolde kage og pynt evt. med valnødder
 
 

onsdag den 24. april 2013

Kokostoppe

Da jeg alligevel havde gang i ovnen i sidste uge smækkede jeg også nogle kokostoppe sammen til Sunes arbejde nu jeg havde nogle lime der skulle bruges...

Opskriften er fra Leila Lindholms A Piece of Cake, der bliver brugt flittigt herhjemme, og denne opskrift slår aldrig fejl. Jeg lavede forholdsvis små toppe denne gang, men man kan lave rigtig store og flotte toppe med den her opskrift, men det er ikke så praktisk når de skal transporteres over broen i rygsæk :-)


16-18 stk.

   50 g smeltet smør
     2    æg
    1 dl sukker
 5½ dl kokosmel
1 spsk rom eller amarettolikør
skal af 1 øko. lime

Sæt ovnen på 175 grader.
Det smeltede smør røres sammen med de øvrige ingredienser.
Lad blandingen hvile i ca. 10 min.
Form blandingen til toppe.
Bag til de er gyldne i midten af ovnen i ca. 15 min.

Når de er afkølet kan man dyppe eller smøre chokolade på bunden.

græskarkerneboller (PCO)

Endnu en opskrift fra "Spis dig i balance", denne gang på små boller/brød med græskarkerner, tænker man også kan lave dem med solsikkefrø eller andre typer.


20 stk. 100 kcal/stk

   4 dl lunkent vand
  25 g gær
200 g cashewnødder malet til mel (mandelmel kan også bruges)
  20 g Skallin eller HUSK
  40 g havreklid
100 g græskarkerner
  20 g olivenolie
300 g kvark (jeg bruger skyr)
 1 tsk salt

Opløs gæren i vand.
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør dejen godt igennem. Den bliver ret svampet og klæbrig!
Lad dejen hvile tildækket 1 time.
Sæt 20 dejklatter med en ske på bagepapir. Tryk dem lidt ned med bagsiden af skeen
Bag ved 160 grader i ca. 25 min.

Da bollerne er lavet på nøddemel og ikke hvedemel hæver de ikke som almindelige boller og bliver derfor mere som små fladbrød.

fredag den 19. april 2013

PCO kernebrød

...Eller delle væk brød som vi kalder det her... brødet er fra min absolut mest brugte kogebog de sidste par måneder, Spis dig i balance af Majbritt L. Engell & Ida Lysdahl Fahrenholtz, opskrifterne er jo beregnet til kvinder med PCO, men skulle man ikke have det og bare gerne vil lidt mavedeller til livs kan jeg varmt anbefale bogen.


1 brød, ca 20 skiver

100 g hakkede mandler
150 g hørfrø
  75 g græskarkerner
100 g sesamfrø
  75 g solsikkefrø
   1 dl rasp- eller olivenolie
 2 tsk salt
       5 æg

Forvarm ovnen til 160 grader.
Bland alle frø, kerner og mandler.
Tilsæt salt og olie.
Pisk æggene og tilsæt lidt ad gangen så det bliver godt blandet
Put blandingen i en smurt rygbrødsform (jeg bruger en silikoneform der ikke behøves at smøres)
Bag på midterste rille i 70-80 min.

Nødder, frø og kerner kan varieres i det uendelige så brug det du har lyst til.



mandag den 15. april 2013

Express chokolade mousse


Havde en sjat fløde i overskud forleden og efter lidt kiggen i skabene havde jeg faktisk alt hjemme til en omgang chokolademousse til Sune. Jeg bruger tit Nigella Lawsons opskrift fra Nigella Express, fordi den for det første ikke behøver at stå på køl lige så lang tid som almindelig chokolade mousse og så er der ikke æg i og det kan være en fordel når man har mange gæster fordi der så ikke er nogen risiko for at nogen bliver syge... Og så er der selvfølgelig også den fordel at man kan have det meste i skabet og derfor hurtigt kan smække det sammen...


En portion giver ca. 6 portionsanretninger

150 g miniskumfiduser (eller alm skåret i mindre stykker)
  50 g blødt smør
250 g god mørk chokolade 70% eller højere
3/4 dl nykogt vand
2,5 dl piskefløde
1 tsk valijeessens (man kan også bruge 1/2 tsk vaniljekorn)

Smelt skumfiduser, smør, chokolade og vand i en gryde ved svag varme til det hele er en ensartet masse. Køl af til den er lunken.
Imens piskes fløden med vaniljen til en blød flødeskum der vendes i den afkølede chokolademasse.
Fordeles i portionsskåle og stilles på køl, kan sagtens serveres efter 20-30 min.


Det ser lidt snasket ud mens det smelter, men det skal nok blive godt...

 
 
Jeg synes den bliver lige så luftig og cremet som almindelig chokolade mousse, men noget lettere og hurtigere at bikse sammen...
 
Bon appetit!

James Bond Girls Collection

Forleden havde jeg den gyldne Honey Ryder fra den nye James Bond Girls Collection, der kommer ud i midten af maj. Nu lavede jeg så lige en lille prøve på de andre også... De er alle Liquid Sand og er derfor noget tykkere i konsistensen end almindelige creme shades.

 
 
Honey Ryder, gylden
Pussy Galore, pastel lyserød
Solitaire, frosty white med sølvglimmer
Vesper, mørk lilla
Tiffany Case, turkis med sølvglimmer
 
Ud over de 5 viste farver er der en 6. lak i serien, den røde Jinx med guldglimmer, men den havde min polish-pusher desværre ikke hjemme så den får i fra en af mine favorit negle-bloggere the PolishAholic,  http://www.thepolishaholic.com/
 
 
Også en helt vild cool farve jeg må eje når den bliver tilgængelig...
 
polish away girls....
 


forårs tæer...

Så skete det alligevel... det blev forår selvom det tog sin tid... i anledning af en solbeskinnet weekend tog jeg mit China Glaze Ombre Wait teal you see! sæt frem, det er en del af China Glazes Ombre Collection fra det her forår, det er opdelt i 3 sæt, et turkis/teal, et lilla og et pink.
Farverne er ikke som sådan nye, men er populære stamfarver som man altid kan bruge...


Wait teal you see! består af de 4 farver:

Turned Up Turquoise
Aquadelic
For Audrey (den bedst sælgende China Glaze ever)
White on White

Det er alle 4 creme shades uden nogen shimmer overhovedet, så jeg synes den sidste tå skule have lidt bling i form af OPI Crown me already, fra Miss Universe Collection fra sommeren 2011.

Jeg har lagt 2 lag af hver og så et lag topcoat fra min elskede Seche Vite

 
 
På billede ser Aquadelic og For Audrey ens ud og der er heller ikke kæmpe forskel på dem, Aquadelic er en smule mere turkis og For Audrey en smule mere pastel, som navnet antyder leder den tankerne hen på de verdenskendte æsker fra Tiffanys...

søndag den 7. april 2013

Gallakjole til lillesøster

Jeg var hjemme på Bornholm i påsken, i sne og kulde, men det var nu meget hyggeligt...
Det vigtigste ved besøget var dog at jeg skulle have lillesøsters gallakjole med hjem.
Igen i år satsede vi på Ebay og krydsede fingre for størrelse og kvalitet. Og ligesom sidste år var kvaliteten bedre end forventet til prisen og den passede heldigvis også den unge dame så alle kunne ånde lettet ud...
Årets kjole er i fast størrelse i modsætning til sidste år hvor den var specielsyet efter mål.
I år er den helt anderledes i stilen og kampen med slæbet sidste år blev opgivet i år og vi fandt en kjole der er lettere at bevæge lig i...
Takket være den fordelagtig svenske toldgrænse slap søster med 450 dkr for den fine kjole, det er til at leve med og synes sagtens den kan genbruges til en festlig nytårsfest eller lignende...

 

 
Men husk at der kommer told og moms på hvis den skal sendes til Danmark...
I øvrigt modtog jeg kjolen efter 1,5 uges tid da den blev sendt gratis med fragtfirma, man skal lige være opmærksom på at nogle sender med alm kinapost og så kan det godt tage 1-1,5 måned før det når Skandinavien...
 
Så er det jo bare at sige god galla til lillesøster, håber vejret bliver varmere :-)

ugens negle

Jeg er hvad de amerikanske bloggere kalder polishaholic, jeg elsker neglelak... så mange fantastiske farver der kan ændre et helt udseende... Tænk på en pige helt i sort eller helt i hvidt hvor vi kun ændre hendes neglelak... fra vamped sort til sensuel højrød eller spraglede neon... mulighederne er jo uendelige...lige som mærkerne... og priserne... fra 20 kr i Netto til 250 kr fra de store modehuse... Alle kan være med...
Min efterhånden ret store samling er dog begrænset til ca. en håndfuld mærker som jeg synes fungere for mig både i forhold til når jeg skal lægge det på og til holdbarheden...
I denne uge havde jeg den skønne Vertigo som er en dyb og mørk creme shade fra Chanel, jeg synes den har det vampede og lækre, men uden at være så hårdt som den helt sorte...



Sidst på ugen fik jeg så OPIs nye James Bond Girls Collection med posten, der kommer ud i butikkerne i maj. De er alle OPIs nye trend Liquid Sand, som jeg ikke helt kan blive enig med mig selv om jeg kan li eller ej... Meningen er at man skal droppe top coaten så man får et mat men allievel glitret udtryk. De dækker utroligt godt, allerede efter 1 lag, der er dog 2 lag på billedet for en bedre finish.
 
 
 
Dette er Honey Ryder som er en metalic guld/sølv sag, jeg synes den er for lys til at være sådan rigtig guld, men synes faktisk den er bedre til min hud end den helt guld...
 


mandag den 25. marts 2013

hurtige grovboller

Nu jeg alligevel havde gang i ovnen i går, bagte jeg også lige en omgang fiberrige grovboller til fryseren... De er perfekte at tage op når vi har overnattende gæster og selvom der er det forbudte hvedemel i, er de alligevel til den sundere side...
Jeg fandt opskriften på www.grovboller.dk der har masser af lækre opskrifter i den grove ende...


24 stk eller alternativt 8 store sandwichboller

25 g gær
5 dl mælk
1,5 dl fromage frais (jeg brugte græsk yoghurt)
1 spsk lys sirup (jeg bruger honning)
1 tsk salt
1 dl hvedekim
2 dl hvedeklid
5 dl grahamsmel
5 dl hvedemel

Varm mælken op til fingervarmt. Udrør gæren i en smule af mælken.
Opvarm den resterende mælk med fromage fraisen til samme temperatur og tilsæt gærblandningen.

Tilsæt sirup og derefter de tørre ingredienser og ælt til dejen er fin og glat.
Lad hæve i ca. 30 min.

Ælt dejen igennem og form 24 boller. Efterhæv i ca. 30 min.

Pensl bollerne med vand eller mælk og drys evt. med sesamfrø.
Bag ved 225 grader i ca. 15-20 min. til de er gyldne.


Jeg tænker at hvedekim og hvedeklid kan udskiftes med f.eks. havregryn eller måske 5-korns blanding, det må jeg lige afprøve en anden gang...


gammeldags kanelbullar

I går var jeg i bagehumør og en af dem der altid falder i god jord herhjemme er en gammel opskrift jeg har fået af min søde nabo fra hendes barndomshjem... Det er næsten så svensk som det kan blive og der er nok ikke mange der har været herover uden at støde på de kæmpe store og bløde kanelbullar, en efter min mening lækre version af den til tider lidt tørre danske kanelsnegl.


Opskriften er på hele 40 stk. men de plejer at forsvinde alligevel...

dej:
150 g smør
5 dl mælk
50 g gær
1,5 dl sukker
1/2 tsk salt
2 tsk kardemomme (kan udelades)
780 g mel

fyld:
50-100 g blødt smør
1 dl sukker
1 spsk kanel

Smelt smør og tilsæt mælken, varm op til fingervarmt
Rør gæren ud i dejvæsken
Tilsæt sukker, salt og kardemomme samt næsten alt mel (gem lidt til udrulning)

Ælt dejen i 4-5 min til den er smidig og slipper skålen.
Lad dejen hæve i 40 min.

Ælt dejen igennem og del i to. Udrul hver klump til et rektangel i 4-5 mm tykkelse

Del smørret i to og smør det ud på dejen med en kniv. Bland sukker og kanel og drys det ud over dejen. Rul dejen sammen som en roulade.

Skær rouladen ud i ca 20 stk (2-3 cm tykke). fold enden ind under og tryk dem lidt. Jeg bager altid i forme, så de ikke sviner. Har man ikke de store bullaforme, kan man fint bruge alm store muffinsfome.
Lad hæve i 40 min.

Pensl med pisket æg og drys med perlesukker eller hakkede nødder

Bag bollerne ved 250 grader i 6-8 min.

Kagerne er fryseegnede.

Som I kan se på billedet forbliver det svenske perlesukker hvidt ved bagning, det danske bliver klart, hvorfor ved jeg ikke, men der er altså ikke noget galt med det hvis det bliver klart efter at være bagt...

Og så lige til sidst et billede af kærestens meget afslørende kvalitetskontrol...




Cream cheese banana nut bread

Jeg faldt over den her opskrift på pinterest og selvom det ikke lige er PCO-venligt så kan man jo godt forkæle kæresten når han ligger syg med den livstruende mande-influenza :-)

De kalder det bread, men se det mere som en lækker banankage, der i øvrigt holder sig utrolig godt... Her en uge efter er den stadig lige så moist og lækker som da jeg bagte det, så det er perfekt hvis man skal bage på forhånd til arrangementer, arbejde osv.


Jeg må beklage det meget uskønne Ikea skærebræt, der har været i nærkontakt med lidt for mange chilier...

Opskriften er til 2 brød i alm brødform.

2 dl blødt smør (glemte desværre at veje hvor meget det svare til)
200 g philidelphia eller anden cream cheese
5 dl sukker
2 store æg
7,5 dl mel
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1/2 tsk salt
4 meget modne bananer
2,5 dl groft hakket nødder (jeg brugte pecan, men valnødder og hasselnødder fungere også)
1/2 tsk vaniljeekstrakt (jeg brugte 1 tsk vaniljesukker i stedet)

Pisk smør og cream cheese til en ensartet masse. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen og pisk til det er let og fluffy. Tilsæt æggene, ét ad gangen og pisk til ensartet masse.

Bland melet med bagepulver, natron,vaniljesukker og salt. Vend blandingen i dejen lidt ad gangen.

Mos bananerne og vend dem samt nødderne i blandingen. Fordel dejen i de to smurte forme.

Bag ved 175 grader i ca. 1 time, tjek med stikkepind eller lign. om kagen er gennembagt.

God bagelyst..

lørdag den 16. marts 2013

Jeg er tilbage...

For Søren da, så lige hvor lang tid siden det var at jeg skrev herinde, der er sket utroligt meget det sidste år og jeg synes ikke jeg har haft det mentale overskud til at blogge, men nu lysner det og jeg har igen fået tid og lyst til at dele opskrifter og andre gode ting med jer...
Jeg har siden sidst langt om længe og mange kampe endelig fået diagnosticeret min PCO, der har drillet mig og min krop og gjort alle mine forsøg på at tabe mig til nedlag... Men nu sker der noget, det betyder dog at jeg har fået nogle restriktioner i forhold til min mad bl.a. Er hvedemel nu strengt forbudt og det er jo en skam når man elsker at bage kager.... Jeg bager dog stadig en masse, men til glæde for familie og venner... Der vil derfor stadig komme almindelige bageopskrifter samt mere specifikke PCO-opskrifter der så sandeligt ikke er mindre sunde hvis man er normalvægtig og bare gerne vil af med et par kilo på maven :-)
Jeg vil også have lidt flere indlæg med andre ting, hvad jeg støder på i hverdagen, tips til shopping på nettet og har også tænkt at jeg ville vise jer min smukke hjemby Malmö nu når foråret kommer :-)

Alt i alt, jeg er tilbage og jeg håber I vil tage godt imod den nye blog...