onsdag den 24. april 2013

Kokostoppe

Da jeg alligevel havde gang i ovnen i sidste uge smækkede jeg også nogle kokostoppe sammen til Sunes arbejde nu jeg havde nogle lime der skulle bruges...

Opskriften er fra Leila Lindholms A Piece of Cake, der bliver brugt flittigt herhjemme, og denne opskrift slår aldrig fejl. Jeg lavede forholdsvis små toppe denne gang, men man kan lave rigtig store og flotte toppe med den her opskrift, men det er ikke så praktisk når de skal transporteres over broen i rygsæk :-)


16-18 stk.

   50 g smeltet smør
     2    æg
    1 dl sukker
 5½ dl kokosmel
1 spsk rom eller amarettolikør
skal af 1 øko. lime

Sæt ovnen på 175 grader.
Det smeltede smør røres sammen med de øvrige ingredienser.
Lad blandingen hvile i ca. 10 min.
Form blandingen til toppe.
Bag til de er gyldne i midten af ovnen i ca. 15 min.

Når de er afkølet kan man dyppe eller smøre chokolade på bunden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar