mandag den 19. august 2013

Chokolade kage med cremet frosting

Hold da op... laaaang sommerpause på bloggen. Min PCO har været helt slem her i sommerens varme så jeg er kommet lidt bagud med alting...men jeg har alligevel fået bagt en del så I skal ikke snydes for lidt opskrifter...

Vi var i Ebeltoft på sommerhus tur her i juli hele venneflokken, det er smadder hyggeligt selvom vi er nogen flere en huset kan bærer efterhånden... Hvor der er hjerterum er der husrum som man siger....

Jeg bagte den her brownie/chokoladekage fra Leila Lindholms One More Slice, det her er den helt klassiske dog med tilsætning af groft hakkede hasselnødder i dagens anledning, men den kan tilsættes alle slags nødder, bær, chokoladestykker, M&Ms eller hvad man lige har lyst til...

 
 
En bradepandekage (24 stykker)

350 g blødt smør
   6 dl sukker
   3 dl god kakao
   1 dl lys sirup (alternativ honning)
½ tsk salt
   6 æg
   3 dl hvedemel
100 g hk. hasselnødder (valgfri)

Frosting:
 120 g blødt smør
    9 dl flormelis
 1½ dl god kakao
   2 tsk vaniljesukker
 200 g Philadelphia
1 spsk nylavet varm kaffe

1. Sæt ovnen på 175 grader (varmluft)
2. Pisk smør og sukker cremet
3. Tilsæt kakao, sirup og salt
4. Rør æggene i, ét ad gangen. Vend melet i til sidst
5. Hæld dejen i den smurte form
6. Bag kagen i midten af ovnen i 30-35 min. den skal være lidt fugtig i midten

Frosting-.
1. Pisk smør, flormelis, kakao og vaniljesukker cremet
2. Tilsæt Philadelphia og kaffen og pisk til en ensartet og cremet frosting
3. Fordel på den afkølede kage

Det er i øvrigt tørrede spiselige blomster der er strøet over kagen med løs hånd

onsdag den 22. maj 2013

Amerikansk gulerodskage

Det her er en opskrift jeg fandt for et par år siden hos Birthe på http://www.newyorkerbyheart.com/
derinde hedder den gulerodskage fra New Orleans, den er som mange amerikanske kager hverken fedtfattig eller sukkerfri, men den plejer at falde i god jord hos de fleste så da kæresten skulle have feriekage med før vi rejste til Cypern så blev det den...

Jeg lavede den i min store bradepande og lavede derfor dobbeltportion, men 1,5 portion kunne have gjort det for jeg kunne næsten ikke få mast låget over, hvad også gør at frostingen ikke er monster pæn på billedet da jeg glemte at tage billede før jeg forsøgte mig med låget...

 
 
En portion som skrevet nedenfor passer med en springform...
 
375 g sukker (jeg bruger 325-350 g)
3 dl majsolie (eller anden smagsneutral olie)
4 æg
300 g mel
1 spsk. kanel
1 tsk. fint salt
2 tsk. natron
350 g revne gulerødder
50 g let ristede hakkede valnødder
 
Frosting:
125 g Philadelphia
50 g blødt smør
2 tsk. vaniljesukker (eller efter smag)
200-250 g flormelis (kan justeres efter hvor sød man ønsker frostingen)
 
ristede valnødder til pynt
 
Pisk sukker og olie cremet og pisk æggene i ét ad gangen.
Bland mel, kanel, salt og natron og rør det i dejen.
Vend gulerødder og nødder i til sidst.
Hæld dejen i en smurt form.
Bag ved 175 grader i ca. 60 min.
Afkøl på rist og forbered i mellemtiden frostingen.
 
Pisk Philadelphia og smør cremet.
Tilsæt vanilje og flormelis og pisk frostingen glat.
Smøres på den helt kolde kage og pynt evt. med valnødder
 
 

onsdag den 24. april 2013

Kokostoppe

Da jeg alligevel havde gang i ovnen i sidste uge smækkede jeg også nogle kokostoppe sammen til Sunes arbejde nu jeg havde nogle lime der skulle bruges...

Opskriften er fra Leila Lindholms A Piece of Cake, der bliver brugt flittigt herhjemme, og denne opskrift slår aldrig fejl. Jeg lavede forholdsvis små toppe denne gang, men man kan lave rigtig store og flotte toppe med den her opskrift, men det er ikke så praktisk når de skal transporteres over broen i rygsæk :-)


16-18 stk.

   50 g smeltet smør
     2    æg
    1 dl sukker
 5½ dl kokosmel
1 spsk rom eller amarettolikør
skal af 1 øko. lime

Sæt ovnen på 175 grader.
Det smeltede smør røres sammen med de øvrige ingredienser.
Lad blandingen hvile i ca. 10 min.
Form blandingen til toppe.
Bag til de er gyldne i midten af ovnen i ca. 15 min.

Når de er afkølet kan man dyppe eller smøre chokolade på bunden.

græskarkerneboller (PCO)

Endnu en opskrift fra "Spis dig i balance", denne gang på små boller/brød med græskarkerner, tænker man også kan lave dem med solsikkefrø eller andre typer.


20 stk. 100 kcal/stk

   4 dl lunkent vand
  25 g gær
200 g cashewnødder malet til mel (mandelmel kan også bruges)
  20 g Skallin eller HUSK
  40 g havreklid
100 g græskarkerner
  20 g olivenolie
300 g kvark (jeg bruger skyr)
 1 tsk salt

Opløs gæren i vand.
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør dejen godt igennem. Den bliver ret svampet og klæbrig!
Lad dejen hvile tildækket 1 time.
Sæt 20 dejklatter med en ske på bagepapir. Tryk dem lidt ned med bagsiden af skeen
Bag ved 160 grader i ca. 25 min.

Da bollerne er lavet på nøddemel og ikke hvedemel hæver de ikke som almindelige boller og bliver derfor mere som små fladbrød.

fredag den 19. april 2013

PCO kernebrød

...Eller delle væk brød som vi kalder det her... brødet er fra min absolut mest brugte kogebog de sidste par måneder, Spis dig i balance af Majbritt L. Engell & Ida Lysdahl Fahrenholtz, opskrifterne er jo beregnet til kvinder med PCO, men skulle man ikke have det og bare gerne vil lidt mavedeller til livs kan jeg varmt anbefale bogen.


1 brød, ca 20 skiver

100 g hakkede mandler
150 g hørfrø
  75 g græskarkerner
100 g sesamfrø
  75 g solsikkefrø
   1 dl rasp- eller olivenolie
 2 tsk salt
       5 æg

Forvarm ovnen til 160 grader.
Bland alle frø, kerner og mandler.
Tilsæt salt og olie.
Pisk æggene og tilsæt lidt ad gangen så det bliver godt blandet
Put blandingen i en smurt rygbrødsform (jeg bruger en silikoneform der ikke behøves at smøres)
Bag på midterste rille i 70-80 min.

Nødder, frø og kerner kan varieres i det uendelige så brug det du har lyst til.



mandag den 15. april 2013

Express chokolade mousse


Havde en sjat fløde i overskud forleden og efter lidt kiggen i skabene havde jeg faktisk alt hjemme til en omgang chokolademousse til Sune. Jeg bruger tit Nigella Lawsons opskrift fra Nigella Express, fordi den for det første ikke behøver at stå på køl lige så lang tid som almindelig chokolade mousse og så er der ikke æg i og det kan være en fordel når man har mange gæster fordi der så ikke er nogen risiko for at nogen bliver syge... Og så er der selvfølgelig også den fordel at man kan have det meste i skabet og derfor hurtigt kan smække det sammen...


En portion giver ca. 6 portionsanretninger

150 g miniskumfiduser (eller alm skåret i mindre stykker)
  50 g blødt smør
250 g god mørk chokolade 70% eller højere
3/4 dl nykogt vand
2,5 dl piskefløde
1 tsk valijeessens (man kan også bruge 1/2 tsk vaniljekorn)

Smelt skumfiduser, smør, chokolade og vand i en gryde ved svag varme til det hele er en ensartet masse. Køl af til den er lunken.
Imens piskes fløden med vaniljen til en blød flødeskum der vendes i den afkølede chokolademasse.
Fordeles i portionsskåle og stilles på køl, kan sagtens serveres efter 20-30 min.


Det ser lidt snasket ud mens det smelter, men det skal nok blive godt...

 
 
Jeg synes den bliver lige så luftig og cremet som almindelig chokolade mousse, men noget lettere og hurtigere at bikse sammen...
 
Bon appetit!

James Bond Girls Collection

Forleden havde jeg den gyldne Honey Ryder fra den nye James Bond Girls Collection, der kommer ud i midten af maj. Nu lavede jeg så lige en lille prøve på de andre også... De er alle Liquid Sand og er derfor noget tykkere i konsistensen end almindelige creme shades.

 
 
Honey Ryder, gylden
Pussy Galore, pastel lyserød
Solitaire, frosty white med sølvglimmer
Vesper, mørk lilla
Tiffany Case, turkis med sølvglimmer
 
Ud over de 5 viste farver er der en 6. lak i serien, den røde Jinx med guldglimmer, men den havde min polish-pusher desværre ikke hjemme så den får i fra en af mine favorit negle-bloggere the PolishAholic,  http://www.thepolishaholic.com/
 
 
Også en helt vild cool farve jeg må eje når den bliver tilgængelig...
 
polish away girls....