tirsdag den 15. november 2011

Min ultimative TV-serie guide 1. del

Nu er det jo snart december og der skal skrives ønskesedler og købes gaver... her er så lidt inspiration til alle serie-holics...
Som tidligere skrevet så elllllsker jeg tv-serier, jeg har ikke helt tålmodighed til at vente en uge til næste afsnit så det er de færreste serier jeg ser i det alm tv, til gengæld har jeg så rigtig rigtig mange bokse i hvad der blandt mine kollegaer bliver kaldt tv-biblioteket :-) Jeg har lavet en lille guide til serier alt efter hvad man godt kan li...

Til tøseaftnerne...

Grey's Anatomy (Grey's Hvide Verden)
Fantastisk serie om de unge læger på Seattle Grace Hospital. Serien har vundet talrige priser og det er bestemt ikke uden grund. Følg forvirrede Meredith, følsomme George, konkurrencemindede Christina, søde Izzie og badboy Alex igennem deres op- og nedture både på jobbet og privat.
Se den hvis du elsker: Skadestuen, House M.D.

Private Practice
Spin-off af Grey's Anatomy hvor vi følger Addision, der får nok af Seattle Grace Hospital og rykker teltpælene til LA og en mere alternativ sundhedsklinik, ledet af Sam og Naomi. Personalet er en herlig blanding af personligheder.
Se den hvis du elsker: Grey's Anatomy

Desperate Housewives
Der vist ikke mange der ikke har stiftet bekendskab med fruerne på Wisteria Lane og deres noget farverige hverdag...Følg super housewife Bree, småbørns moren Lynette, singlen Susan og modedronningen Gaby og deres mere eller mindre perfekte familier igennem livets op- og nedture med humoristiske undertoner.
Se den hvis du elsker: Brothers and Sisters

Gilmore Girls
En af de sødeste og sjoveste serier. Følg farverige, fantastiske og lidt barnlige Lorelai og hendes kloge og noget mere fornuftige datter Rory i deres sjove hverdag blandt indbyggerne i Stars Hollow. Når madglade Sookie er ved at lave ildebrand i køkkenet, når Lorelai prøver at undgå sin overklassemor og alle samles hos Lukes diner kan alting ske...
Se den hvis du elsker: Ligemeget, dette er en klassiker :-)

Sex and the City
Tøseserien over alle tøseserier med veninderne Carrie, Miranda, Samantha og Charlotte, der jagter kærligheden i New York på stilletter og med en drink i hånden. Serien har vundet utallige priser og er blevet et fænomen. Et must i en hver kvindes DVD samling

Will & Grace
Følg det umage vennepar Will og Grace. Will er succesfuld advokat, stilet og nå ja homoseksuel, Grace er kreativ indretningsdesigner med rod i alt fra tøjet til kærlighedslivet. Sammen deler de lejlighed mens de dater mænd, diskutere hinandens dates og bliver "godt hjulpet" af ultra-gay Jack og vodka-tylleren Karen.
Se den hvis du elsker: Friends

Brothers and Sisters:
Hvad sker der når familiepatrikaken og samlingspunktet i storfamilien dør og en mangeårig elskerinde og dennes datter pludselig dukker op? Velkommen til familien Walkers komplekse verden, hvor alle kæmper med deres, men hvor familiesammenholdet slår alt. Dette er den moderne udgave af Dollars...
Se den hvis du elsker: Desperate Housewives



Guiden fortsættes med flere gode timer i sofaen....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar