torsdag den 10. november 2011

cookies og småkager

Har slet ikke fået opdateret i et stykke tid...
Men moster Sanne har så lige haft fødselsdag og i den forbindelse bagte jeg forskellige cookies og småkager til kaffen... Kan også fint bruge til de gæster der dumper ind i julen :-)

Alle opskrifterne er fra den svenske bage dronning Leila Lindholms første bagebog "a piece of cake" far man den ikke bør den bestemt stå på ønskesedlen til jul, det er nogen super gode bøger med gode forklaringer og smukke billeder hun laver...den tredje bagebog er lige kommet ud i sidste måned i Sverige og er en sikker vinder på min ønskeseddel :-)

Alle cookiesdejene kan opbevares i fryseren og tages op til en hurtig omgang lækre cookies til kaffen.



White chocolate chip ginger cookies (ca 25 stk)

125 g smør
1 dl rørsukker (eller alm.)
1 æg
1 1/2 dl hvedemel
1/2 dl havregryn
1/2 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
skal af 1 lime
1 tommeltot stort ingefærrod
100 g hvid chokolade

1. Smør, sukker og den skrællede fintrevede ingefær piskes cremet og ægget tilsættes.
2. Bland hvedemel, havregryn, bagepulver og salt. Vend ned i dejen.
3. Hak hvid chokolade groft, riv limeskallen og bland ned i dejen.
4. Form dejen til en rulle med diameter på ca 5 cm i plastfilm eller bagepapir og put i fryseren i ca 30 min.
5. Skær rullen i 1 cm tykke skiver og læg dem på bageplade med bagepapir.
6. Bag kagerne til de er gyldne i kanterne ca 15 min ved 180 grader (varmluft).

De er ikke så ingefær stærke så alle kan være med...



2 forskellige chokochip cookies med mørk chokolade.

Chocolate chip orange cookies (ca 25 stk)

125 g smør
1 dl rørsukker (eller alm melis)
1 æg
1 1/2 dl hvedemel
1/2 dl kokosmel
1/2 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
100 g mørk chokolade
skal af 2 appelsiner

1. Pisk smør og sukker cremet og tilsæt ægget.
2. Bland hvedemel, kokosmel, bagepulver og salt. Vend det ned i dejen.
3. Hak chokoladen, riv appelsinskallen og bland det i dejen.
4. Form dejen til en rulle med ca 5 cm diameter i plastfilm eller bagepapir og put rullen i fryseren i ca 30 min
5. Skær dejrullen i 1 cm tykke skiver og læg dem på bageplader.
6. Bag kagerne til de er gyldne i kanterne, ca 10 min ved 180 grader (varmluft)

Chocolate chip peanut cookies (25 stk)

125 g blødt smør
1 dl rørsukker (eller alm melis)
1 æg
1 1/2 dl hvedemel
1/2 dl havregryn
1/2 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
100 g mørk chokolade
1 dl saltede peanuts
skal af 1 lime

1. Pisk smør og sukker cremet. Tilsæt ægget.
2. Bland hvedemel, havregryn, bagepulver og salt. Vend i dejen.
3. Hak chokolade og peanuts, riv limeskal og bland det hele i dejen.
4. Form dejen i en rulle med ca 5 cm diameter i plastfilm eller bagepapir. Put i frysen i ca 30 min.
5. Rullen skæres i ca 1 cm tykke skiver og lægges på bageplade.
6. Bages til de er gyldne i kanten, ca 10 min ved 180 grader (varmluft).



Klassiske svenske kattetunger (ca 60 stk)

200 g blødt smør
1 1/4 dl sukker
skal af 1 citron
3 1/4 dl hvedemel
3 æg
100 g mandelflager (jeg brugte kun ca 50 g)

1. Pisk smør, sukker og revet citronskal cremet.
2. Vend forsigtigt melet ned i og tilsæt æggene ét ad gangen.
3. Fyld dejen i sprøjtpose eller frysepose. klip et hul i hjørnet og sprøjt dejen ud i 7-10 cm lange striber på bagepapir med et par cm mellemrum.
4. Tryk mandelflager på dejen.
5. Bag til de er gyldne ca 4-6 min ved 175 grader (varmluft)

Kan også bruges som tilbehør til desserter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar