mandag den 10. oktober 2011

Madmuffins

Til fredagens afdelingsarrangement bagte jeg 4 forskellige madmuffins fra bogen Muffins af Johan Åkerberg.

Broccoli og rødløgs muffins:
12 store/24 alm

24 eller flere blancerede broccolibuketter
1 rødløg, skåret i tynde både
5 dl speltmel (jeg brugte fuldkorn)
3 dl hvedemel
1 spsk bagepulver
1 tsk salt
3 æg
2 1/2 dl vand
1 1/2 dl yoghurt naturel (jeg brugte A38)
1 dl olie

Sæt ovnen på 200 grader
Bland de tørre ingredienser i en skål
Grovhak broccolien, gem 12/24 små til garnering
Pisk æggene og tilsæt vand, olie og yoghurt.
Tilsæt de tørre ingredienser, broccolien og halvdelen af løget til æggeblandingen.
Fyld dejen i muffinsforme (ca 2/3 dele til kanten)
tryk en rødløgsbåd og en broccolibuket i hver muffins.
Bag i 20-25 min til de er gyldne og gennembagte.

Muffins med soltørrede tomater, oliven og basilikum:

12 store/24 alm

5 dl hvedemel
3 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
2 æg
2 dl creme fraiche   (jeg brugte A38)
1 dl mælk
1 dl olie
1 dl semidried tomater
1 dl hakkede sorte oliven
1 lille krukke basilkum
evt mozzarella ost i tynde skiver

Sæt ovnen på 200 grader.
Bland de tørre ingredienser i en skål.
Pisk æg, olie, creme fraiche og mælk i en anden skål.
Tilsæt de tørre ingredienser, semidried tomater, oliven og 10-12 grofthakkede basilikumblade (efter smag).
Fordel dejen i muffinsforme (ca 2/3 del fyldte).
Læg evt. 1/2-1 skive mozzarella ost ovenpå hver muffins og/eller et basilikumblad.
Bag 15-20 min til de er gyldne og gennembagte.

Kylling og mango muffins:

12 store/24 alm.

4 dl hvedemel
1 dl grahamsel
1 spsk bagepulver
1/2 tsk salt
1 æg
1 dl olie
1/2 dl flydende honning
3 1/2 dl A38
150 g grillet kyllingebryst i tern/stykker
1 mango i tern
ca 1 dl mango chutney
evt 1 dl hakket persille (undlod jeg)

Sæt ovnen på 200 grader.
Bland de tørre ingredienser i en skål.
Pisk æg, honning, olie og A38 i en anden skål.
Bland de tørre ingredienser i æggeblandingen sammen med kylling, mango og evt persille.
Fordel i muffinsforme (ca 2/3 fyldte).
Læg 1/2 spsk mangochutney i midten af hver muffins.
Bag i 20-25 min til de er gyldne og gennembagte.

Muffins med ost og skinke:

12 store/24 små

3 dl fuldkornshvedemel
1 dl grahamsmel
1 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
1 tsk stødt chili
100 g revet ost
100 g skinkestrimler evt. røget skinke
2 æg
2 1/4 dl mælk
3/4 dl olie
revet ost til garnering

Sæt ovnen til 200 grader.
Bland de tørre ingredienser i en skål.
Pisk æg, olie og mælk i en anden skål.
Bland de tørre ingredienser i æggeblandingen sammen med ost og skinke.
Fordel i muffinsforme (ca 2/3 fyldte)
Drys lidt revet ost på hver muffins.
Bag i 20-30 min til de er gyldne og gennembagte.

Jeg frøs dem og tog dem ud om morgenen hvor vi skulle bruge dem om eftermiddagen og de var stadig rigtig gode så det kan man sagtens...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar